Idag havde jeg jakke på fra morgenen af - det er nok ca. 10 gang i januar. Men det skal siges at jeg også kører i bil til stationen og toget standser ca. lige uden for kontor døren - Men jeg cykler hjem fra stationen. (der er luften dog blevet varmet op af den oftes stærke sol.
Vi har købt den billigste cykel vi kunne finde. En chopper uden gear i Walmart - og nu er pedalerne, sadlen og styret også skruet fast, så nu kan man rent faktisk cykle på den, hvis man vil - Henning synes det er synd for ham at han skal cykle til stationen for at hente først bilen, så Simon ,,, Så det ender nok med at jeg efter at have kørt Simon ud må køre bilen hjem inden JEG cykler til stationen. Rimelighed er relativt !!! - Måske han bare skulle køre Simon i skole også :)
Jeg har været rigtigt god i denne uge. Jeg har meldt mig ind i studenternes gymnastik forening og fået adgang til deres superlækre sportsfacciliteter. Der er (efter indmeldelsesgebyret 84 $ for ansatte - gratis for studerende) gratis fittness lektioner 8-10 gange i løbet af dagen. Aerobic, step, spinning, kickboxing, vandgymnastik, slasagymnastik mm. Det foregår 2-3 steder samtidigt. Så mandag var jeg til step (50 minutter), tirsdag spinning (50 min. til lyden af U2, Bruce og andre klassikere), onsdag var jeg først inde på arbejde klokken 11 fordi Simon skulle have 2. skud hipatitis B vaccine - så der stod jeg over og idag har jeg hoppet rundt på bolde i alskens farver sammen med 25 andre damer /kvinder i mindst 3 farver - Alle udgaver af hvid til alle overgange til brun over til helt sort. Også alle vægtklasser fra små sylfider til kæmper - og det var ikke i højden. Men det var ski.. sjovt!!! Selv om jeg garateret har ondt i mavemusklerne i morgen. I morgen regner jeg så med at den står på step igen. Jeg smutter ind på arbejde uden badet - går til gymnastik sidste på formiddagen - tager et bad og en fortjent frokost og så er jeg som ny.
Det er faktisk lidt farligt herovre - for der er RIGTIGT mange meget store folk, så selvom jeg har taget ganske meget på - kommer det engang i mellem over mig at føle mig ret lille :) Men det fortæller mine cowboybukser mig altså at det i den grad er en vildfarelse. Alle mine korte bluser bliver sendt hjem sammen med Henning i februar - det går bare ikke mere :)
Det er derfor jeg har sat al den hoppen rundt igang. Jeg håber det hjælper - og taber jeg mig ikke så bliver jeg ihvertfald en fed i god form :.. Og det er vist ikke helbredsmæssigt så dårligt endda.
Simon vil gerne gå til atletik med skolen - så jeg spurgte til det idag. Det er hver dag efter skoletid fra 16-17. Der var bare lige 3 sider jeg skulle udfylde og underskrive først OG så skal han til læge undersøgelse, hvor de checker bla. hjertefunktionen etc. INDEN har må bare nærme sig træningstiderne.... UHA.... Jeg fik snakket damen hen til at han måske kunne nøjes med at gå til det 3 gange om ugen - fordi han jo skal gå til fodbold 2 gange. Men altså endnu en lægeundersøgelse og endnu 35 besværgelser om at vi HAR hørt at det kan være livsfarligt at udøve sport og at VI ikke vil anlægge sag imod dem, hvis han kommer til skade etc...
Mon ikke vi skal til at holde op med al den slendrian derhjemme og kræve lægeattest inden de kan få lov at spille fodbold i frikvarterene :)
NÅ vi checker prisen og ser om vi vil betale hvad det koster.... Mon ikke vi vil? - Det værste var de 5 gange om ugen. Når nu de går i skole fra 8-16 og så til sport - 17 også har lektier for, ja så er det svært at få tid til at lege. Og det savner Simon altså....
Det var vist det for nu....
Gitte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar