Her er lige en status rapport fra ATLANTA: HOLD DA OP – siger jeg bare. Det er onsdag i dag – vi har kun været her i 4 dage men indtrykkene står i kø som trafikken på ”the connector” i myldre tiden fra 15 – 18. ( 6 sporet motor vej – hver vej- der er rygmarven i trafikken i Atlanta) – Alt er stort herovre – den minivan vi lejede for at fragte vores mega bagage hjem viste sig at være en monster truck (især i mørke, med automatgear og uden nogen anelse om hvor vi skulle hen) –Hennings migræne efter den oplevelse, tomaterne er mega bøffer, løgene på størrelse med en håndbold, højhusene, lufthavnen, antallet af hjemløse, kontrasterne, hullerne i tagene når der falder grene ned. Og ikke mindst den gæstfrihed og hjælp vi har mødt.
Vi er installeret. Jeg har set mit kontor. Henning har fået sin arbejdsplads her i form af et ny indkøbt skrivebord fra Ikea. Det var som at være i Århus – nøjagtigt mangen til. Simon er blevet vaccineret (4 stik) og registreret i skolen. Så i morgen starter hverdagen rigtigt med skolegang, Fruen som tager toget på kontoret og ”the desperate HOUSE WIFE ” som sidder hjemme og passer job og hus. – jeg glemte – vi har købt bil – Honda accord – De er også større end hjemme. Det er den dyreste bil vi nogen sinde har haft – men den skulle holde værdien godt.
Vi bor i Hellerup – eller Frederiksberg. Intet under at det er dyrt. Her er grønt, smukke huse, orden og pænt, parker, swimmingpool på fælles arealet og masser af plads. 2 STORE værelser – nærmest små stuer med hver sit badeværelse og skabsrum. Nedenunder et godt køkken og en god stue spiseplads i et. Pænt og nydeligt i lyse farver og indrettet med mørkt træ møbler – sparsomt og mere pænt end praktisk eller hyggeligt. Med pejs for øvrigt :) Det er alle tiders :)
Søndag fik vi tid til at gå en dejlig lang tur i området – det var så varmt at selv om det regnede gik Simon i t-shirt og vi svedte tran i vores åbne uldtrøjer. Det var åbenbart store hente juletræ dag – for der var masser af biler med træer på taget – jeg gik bare og grinede hver gang jeg så det eller de oppustelige snemænd – der i varmen. For det danner altså i mine øjne en grotesk blanding :) Morsomt at passere gran guilander og røde sløjfer mens man mest af alt tænker på en dejlig stor is…
Mandag var det bidende koldt og tirsdag morgen startede med at skrabe is af bilen … Sådan er der så meget !!! Træerne har stadig blade i efterårsfarver og over alt er der stedse grønne træer og buske. Det er faktisk ret pænt her. Men så snart man forlader Hellerup er husene rodede at se på og ikke særligt velholdte – og jeg bliver ved at hade at man pakker træerne tæt om husene, så det kan holde solen ude om sommeren. Jeg får meget mindre lys nu end hjemme – skulle man tro det? Det ser koldt og fugtigt ud i mine øjne – men om 6 måneder ved jeg nok bedre :) Der hedder det nok dejligt koldt :)
Vi har lavet hver sin liste over dyr vi ser. Det VRIMLER med egern, vi har set et enkelt jordegern og har været ved at køre en vaskebjørn over, så har vi set en skrigende rød Kardinal fugl og en masse andre fugle som vi ikke aner hvad er – Så en dyre/fugle bog MÅ vi købe. Og et par ordentlige ordbøger for øvrigt. Foran mange huse trives oplyste bambier og julemænd dog – de er nemme at iagttage for de løber ingen steder – men slå dem op i bøgerne kan vi nok ikke.
Jeg sidder i stuen med et tæppe rundt om mig. Kalenderlyset brænder og Simon læser på sit værelse. Alt ser fredeligt ud, men jeg MÅ indrømme at min hjerne skummer /koger. Har vi nu husket det hele? … Og så mangler jeg endda alt det officielle med arbejdsdelen.
Udsigten fra Simon værelse ned mod fælles arealet / haven. Træet skulle blive fantastisk flot til foråret da det blomstrer smukt.Det er ufatteligt hvor meget papir der skal underskrives og gøres ved hver gang noget skal ske. Jeg skrev under på 6 ting for at få Simon registreret i skolen f.eks. – Bil køb og forsikring gik let fordi vores kontakt person hjalp og lavede aftale, samt forhandlede priser mv. Det var dejligt, men antallet af underskrifter er alligevel enormt.
Jeg dejsede lige om og sov en time – jeg blev så træt. Bare det at smutte ned og købe ind kræver jo f.eks. at man starter sin nye bil med automat gear og kører i en trafik man ikke kender og går i en uvant butik – og endeligt retur – Og virker visa kortet så denne gang? Ja træt bliver jeg altså…(nogen visa terminaler vil ikke tager vores kort og koder) Og efter som vores stat har valgt at tager billederne af vores visa kort – må vi løbe rundt med vores pas som identifikation. Øv øv øv. Ja det er små ting, men det skaber skræk/ubehag og forvirring hver gang.
Vi har købt en masse julekugler i Ikea – vi skal lige have købt tape, og snor så vi kan pynte til jul. Simon laver troligt skak opgave julekalender hver dag og følger julekalender opgaverne på fjernsynets hjemme side. Vi har ikke fundet ud af hvordan og om han kan se dem via nettet. Vi har stillet stearin lys ud i lanterner på trappen med fyrfad lys. Også har vi sat vores indpakkede julegaver frem som pynt. Det luner alt sammen.
I dag skal vi skaffe os billetter til Minnesota til jul (vi skal holde jul hos min grand kusine, der har besøgt os i Danmark) og samt får styr på lejekontrakten. Der er 3 telefoner i huset – vi kan kun finde ud af at tage den ene – den ældste – de andre er så fancy med filtre etc, så vi ikke finde ud af dem. Det skal vi vist have en introduktion til. Nu jeg sidder og skriver dette forstår jeg pludseligt filtrenes funktion – har lige haft en telefon sælger i røret :( Det er slemt nok på dansk – og her må de godt sælge alt muligt.
Vi kørte i taxa ud for at hente bilen i går – man venter 25 minutter efter at bilen er bestilt, De kører ikke vildt godt men ok – bilerne er godt slidte og vi sad i en taxa i ¾ time pga. trafikken (Det er mylder). Det kostede nu ikke så meget ekstra men det var ret trælst. Og så tog det 5 minutter at få lov til at betale med visa kort – og for øvrigt så højt et gebyr at det at hæve kontanter i en automat blev ligefrem billigt ved siden af. Og for øvrigt måtte vi som kun havde været deroppe én gang forsøge at forklare ham vejen – og han blev noget sur, når han og jeg misforstod hinanden… DET er en anden verden. Jeg troede de ville være glade for en langt tur. Men han anede ikke hvordan han kom videre da han sagde farvel. Han spurgte os om vej…. Men måtte konstatere at You folks are not from here - right!!! Og teknologi ala en tom tom navigator er IKKE en del af udstyret i en taxa. Det er helt sikkert. Selv sikkerhedsselerne og nakke støtter kneb det med. Nå skidt det var en oplevelse – om end den sidste med taxa kørsel. Næste gang kører vi standsmæssigt i flødefarvet Honda (guld farvet - siger Henning) .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar