mandag, december 12, 2005

Stone Mountain Park - julehalløj


weekenden 11 -12 december

Lørdag lå vi stort set brak. Simon skrev sin første 1 sides stil på engelsk - om Antarktis, mens Henning og jeg inspicerede et nærliggende økologisk supermaked (lækkert og lidt dyrt), samt en boghandel på størrelse med landsdelsbibliotek og en kontorartikel butik ditto. Ret lækkert!!!

Søndag tog vi i Stone Mountain Park. Verdens største klump ren og sammenhængende granit som ligger lige 20 minutters kørsel herfra. Omkring den er en privat park, som det koster at komme ind i. Der er forlystelser, tog, sejlads etc. til den nette sum af 7,5 dollar pr styk - med mindre man køber et kort - Vi købte årskort (efter >LAANGE> overvejelser) - det koster nemlig også 8 dollar bare at parkere og jeg er ret fascineret af den der klump granit. >(Simon er mest til det minigolf :) - og Henning lader sig ikke gå på af så lidt )

Se lige her. Svævebanen går op på toppen af klumpen.

I kan se mere på http://www.stonemountainpark.com/ og her er lige et officielt billede:
Vi havde været oppe med svævebanen sidste gang vi var her og valgte at gå op for at få lidt motion - Simon og Henning svævede ned, mens jeg gik for at hente bilen.
Lige før vi når toppen - her har vi varmen :O`

Let svedige fuldførte vi dagen motion inden aftensmaden via et slag minigolf, hvor moderen fik så mange høvl at hun ikke vil skrive hjem om det!!

- Herefter gik vi i det "juleland" som forlystelsesparken have stillet an med. Den ersådan lidt cowboy agtigt ala legoland med masser af dyre forretninger og enkelte forlystelser - alt i autentisk stil. Her var det hele pyntet med julelys og der blev opført både juleskuespil - komedier (bla. Dickens et juleeventyr udført så vi grinede det meste af vejen) - D4 biograf (ret skægt, selvom jeg aldrig fangede det flyvende æble) og et juletog rundt om bjerget (kørere der til dagligt også, men skoven var blevet pyntet flere steder i dagenes anledning og der var julemusik i toget. Der var laser show på "klumpen" - og burgere i den "gamle" togstation - så vi hverken kedede os eller sultede - Det hele sluttede med at sneenglen tryllede fyrværkeri og snevejr frem - (fra snekanoner) Ret særligt - set fra dansk side :)

Her er lige et potpuri af billeder... Læg især mærke til det Cola sponsorerede juletræ, hvis I skulle være ved at overse det!

Med og uden blitz.

Skikkelsen foran træet er Henning - og Simon ses her lige inden vi blødte 30 kroner for 6 skumfiduser til ristning :) - af den almindelige hvide slags.

The snow angel - tænder lyset på bygningerne , fyrværkeriet og tryller sneen frem.

Smagfuld julebelysning >: )

Og det var så slut på en god dag - sneen var væk inden vi gik hjem og den nåede aldrig ned på jorden :) Vi havde heller ikke brug for at skrabe is til morgen, så måske havde hun ikke så meget held med sig?

/gitte

Ingen kommentarer: