Så er vægtstigningen vist stoppet, men jeg er også helt tilbage, hvor jeg var for 4 år siden - lige i underkanten af de 100 kilo... MAAAM passer vist efterhånden ret godt. 18 kilo ekstra på ca. 6 måneder :(
Jeg har trukket i nødbremsen og spiser meget mindre end i december og går til gymnastik så ofte jeg kan - dvs. 3-4 gange om ugen. Vægten stiger ikke for tiden. Om den vil falde igen er svært at spå om. Det håber jeg, for jeg kan mærke, at dette ekstra polster belaster mig.
Jeg var til læge først på ugen, fordi jeg har fået astma agtige tilstande efter motion - og efterhånden betød motion at gå ca. 1 kilometer fra bilen til arbejdet - det er slet ikke som at tabe vejret under bevægelse - det er helt anderledes, og vedbliver 1 times tid efter jeg har sat mig ned ... Nå men nu er jeg checket for både det ene og andet incl. lunge X-ray (de gør det grundigt - dels for at undgå sagsanlæg og dels fordi forsikringen betaler) og har fået en spray - og DET HJÆLPER !!!
Jeg føler mig rask og tilpas, så det virker helt syrealistisk at jeg nedsvælger og sprayer 5 slags medicin i løbet af en dag. Jeg betragter mig som sund og rask - mærkeligt ...
Lars og jeg har lige sat vores artikel på skinner - abstracten er skrevet, så nu skulle jeg bare skrive den :) - så det gør jeg så :..... Tror jeg nok...
Simon venter på President holiday, der starter næste fredag. Vi har tænkt os at køre en tur til Florida - hvis nogen har gode ideer til hvad vi MÅ se - modtager vi gerne. Seaworld står på menuen - og vi vil også gerne prøve at klappen en delfin, Og så overvejer vi Disney, men ingen af de voksne er til de der store "rides" og Simon vil ikke alene. Og Måske er han lidt for stor til Mickey??? Så måske står vi den over.
Glæder mig? Ja faktisk som et lille barn - ned i solen og varmen - Tænk sig at jeg skulle glæde mig til det??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar