Men det er nu ikke det mest imponerende, der skal nemlig ikke ret meget til... Vesterhavet på en god dag, ikke sandt?
I går kørte vi fra Atlanta klokken 16.30 i retning mod Kingsland, som er en af de sydligste byer i Georgia. Der havde vi fundet et hotel med en familie suite for rimelige penge, som var ledig i de 3 dage vi have planer om at være i området. Også dennegang var vi en lille familie, idet vi havde taget Thomas en ung kollega fra København med. Han er i Atlanta uden bil eller kørekort, så det er begrænset hvor langt omkring han ellers kommer.
Vi kørte direkte til hotellet, bortset fra et enkelt stop på Huddle House (verdens værste biks - uha det er de mindste burgere og potioner pomme frites jeg nogen sinde har set) Det er ikke værd at skrive hjem om, så jeg skynder mig videre. Men det var ude på landet - så nu har vi også set det - altså landet...
Kl. 23 havde vi fundet hotellet i en noget skummel "langt ude på landet" by og tumlede til køjs. Mor her kørte hele vejen. Vi skulle op kl. 7 for at nå en færge kl. 9 til Cumberland island. Øen er den eneste af Georgias barrier øer, der ikke er "udviklet" - læs ødelagt af bebyggelse, turisme og privat ejerskab. Øen rummer en righoldighed af dyr og en fantastisk strand og gammel smuk egeskov. Den er statspark og man tillader kun 200 på øen pr. dag. Al adgang sker med færge eller egen båd.
Ved ankomsten gik vi med på en guidet tur igennem øens brogede historie fra Indianer ø, med velnærede velvoksne indianere (store sunde mennesker) over negerslave plantage, til slave fristed til almindelig farm og nu endelig reddet fra "udvikling" ved de lokale fastboende i forening bestemte at øen skulle og kunne ende som statspark. Smukt er der - og der er kun den trafik, som statparkens ansatte laver.
På billedet et udsnit af øens bilpark. Desuden ses en vild hest og ruinen af herresædet. Det lille billede er taget uden zoom - hestene er total ligeglade med de tobenede.
Det var meget varmt da vi ankom og vi startede under et stort smukt træ over groet med spansk
mos (som iøvrigt hverken er mos eller spansk, men en nær slægtning til ananas-planten - skulle jeg hilse og sige.) Derefter gik vi ad en gammel alle hen til herresædet, som brændte i 50'erne uvist af hvilken grund. Der er flere flokke af vilde heste på øen, som Simon glædede sig gevaldigt til at se - og vi var heldige allerede fra starten.
Man skulle tro at Vor Herre havde set vores ønske seddel, for det dyr Henning og jeg helst ville se var en Armadillo eller ni-bæltet bæltedyr
- og den vi fandt var så tam, at vi faktisk kunne røre ved den. Den var ved at spise - og så kunne alt andet tilsyneladende være lige meget :) ... Simon forelskede sig i øens bil kirkegård og et træ hus der var styrtet sammen indenfor de seneste år. Han har taget nogle meget fine billeder på denne tur. Moderen legede med det nye kamera (ikke altid lige vellykket) så han fik lov at lege med det gamle - Og det er han vældigt god til.
Øen har en syd ende, med de økologisk meget vigtige Salt MAsh - saltvand marks land - hvor tide vandet skifter 2 meter ca. og en østside ud mod havet med en rigtigt dejlig "Vesterhavs" sandstrand
- før stranden er der et bælte med klitter, som blev meget skadet af sidste års "pelikaner", så man kun måtte gå ud til stranden 2 steder. Det ene sted var der en længere træbro over noget, som godt kunne være meget vådt indimellem og der så vi masser af fine firben i alle af skygninger af grøn og en SLANGE
- den først vi har set herovre... Den lå og solede sig i nærhenden af den træbro vi gik på.
På standen samlede vi skaller og især var vi optaget af noget der lignede skilpadde skjold.
Efter at have konsulteret vores natur bog, viste det sig at være skjold af en krabbe, der hedder en dolkhale - Se billederne af Simon og den halvrådne store og hele dolk hale han fandt og forelskede sig i. Han fik den ikke med hjem. Kun nogle mindre.
På stranden så vi også en meget smuk flok heste, som var nede for at køle sig af - knægtene sloges (Simon og Thomas) og vi spiste og tog solbad. Også var vi lykkelige over at rejse let - til sammenligning med den amerikanske familie, der havde medbragt liggestole, parasoller og en kæmpe køleboks på hjul, som de jo kæmpede med at få med rundt - Det blev en rigigt stroppe tur for dem, så de havde virkelig brug for ligge stolene :)
Efter vi kom ind i skoven så vi en lille fin grøn frø og glædede os gevaldigt over de smukke krogede træer.
Simon klatrede som en abe i øens kirke, og fik et iskoldt brusebad på en af de primitive overnatningspladser. Det var ikke helt frivilligt, men næsten.
Vi sluttede med at høre et foredrag om øen, hvoraf det fremgik at de også havde aligatorer og vildsvin. For 4-5 år siden hvade de over en periode på 3 år skudt 770 vildsvin væk - fordi disse havde al for stor yngle succes - og fordi de faktisk spiste havskilpadde æg, samt endevendte hver en bid jord på øen. Nu overvejer de hvordan de skal holde bestanden af heste nede. Et er at skyde vildsvin, men heste er ikke det ikke særligt populært at plaffe ned :)
Vi mødte en dame, som forstod hvad vi sagde, men ikke talte dansk mere. Hun var 2. generations amerikaner og havde været på den Suhrske husholdningsskole i sine unge dage.
Krabber i hundredevis vinkede farvel til os - de er 1-2 cm store og hedder sand fidler crabs pg boede i de huller I kan på billedet. Vil I se dem, eller nogen af de andre billeder større kan I dobbeltklikke på dem.
Da færgen lagde til, så vi endnu et ønske dyr; pelikanen .... De havde lejret sig på deres nat-sted. Er de ikke sjove? Man kan sige at de et værelses lejligheder er optaget :)
Vi skyndte os hjem til hotellet og blev vasket inden vi kørte til bage til Saint Mary og spiste på en restaurant. Den have en 2 etagers verranda, men huste var selv kun en etage høj, så det ligner på billedet af byen, en kulisse...
Og så til sidst tager vi lige den her lille nuttebasse i nærbillede ....
... 
