Sol over sumpen - Okefenokee

Vi kørte til den østlige indgang til sumpen - nær byen Folkstone. Sumpen er et "refuge" dvs. et reservat ikke en natur park. Det vil sige den først og fremmest er der for dyrerne, men hvis vi vil kigge med kan vi få lov.

Mens vi betalte for at komme ind (5 dollars for en syv dages billet - naturen det billige skidt :) var en possum, så venlig at lægge sin vej fordi - Den var også på listen over dyreønsker. I den første stump sump/vand vi så ved "visitors-center" fik vi syn for sagen med 2 alligatorer og en skildpadde - levende altså... Og bagefter en film on sumpens mange skønheder.


Og så startede turen ind i vildnisset på en "sump drive" ca. 10 kilometers rundtur med "seværdigheder" undervejs. På de to billeder går Simon langs en grøft langs vejen og fotograferer blomster - og kort tid efter tog han billede nummer to :) - og så gik han ind i bilen. Prøv at klikke på billedet og se om du kan finde ud af hvorfor...

På vejen tilbage var den svømmet over på den anden side af vejen:


De første stop var ret hurtigt overstået, men vi så da en! and i en sø, hvor der også boede en mor 'gator og hendes unger, som vi også så. Gad vide hvorfor den and ikke havde familie? :)

Næste stop var en fyrreskov, hvor der boede en meget sjælden art spætter. Fyrreskoevn var oplandet til sumpen, og spætten var den væsentligste grund til at reservatet gik så langt ud. Spætten yngler kun i den bestemte slags fyrre træer - kun i ældre eksemplarer, hvor grenee sidder højt oppe og hvor under skoven en let eller slet ikke tilstede. Den hakker hul i træet hele veje op til det højt liggende redehul - for at træet kan blive rigtigt klistret - Alt sammen for at undgå at slanger skal kravle op og tage dens unger. I reservatet brændes underskoven kontrolleret af med jævne mellem rum (fyrre-træerne mister nogen nåle, men gror pænt videre) dels for at der skal være mindre til at nære en evt. naturligt skovbrand (det lyner meget ofte i området) - og dels for at gøre det attarktivt for spætterne. Træet med den hvide ring er et aktivt spætte træ. Vi så nu ikke noget til dem, selv om vi besøgte dem to gange med et par timers mellemrum.

Midt på turen er der 3-4 kilometers "board"-walk, tur ud i sumpen på en træ bro, med belejligt overdækkede platforme, placeret med mellemrum, på interessante steder. Vi så nogle få fugle, sump planter, diveres guld-, blå-, grøn- og så gar en sort-smed og andre insekter- det var varmt, men heldigvis med lidt vind, så myg var ikke de værste. Jeg fik dog besøg af horse fly - gæt selv hvad det er :) Men de er nu ikke større end hjemme. Vi så skilpadder, traner og aligatorer, great egret, frøer - jo vi følte os virkeligt velsignet - og beriget. Dyrerne er så vandt til mennesker på broen at man bare skal vente til børnefamilierne er væltet forbi (de amerikanske familier, altså hvor både børn og voksne brokker sig over den urimelige længde som gangbroen har :) - Pitcher (kande) plants er en anden kødædende plante. Den udsender dejlig duft. De stakkels kræ flyver ned i kanden - som enten lægger låg på eller har hår som forhindrer kræet i at kralve op igen.

Tilbage ved visitors center spiste vi aftensmad - boller, skinke, spege pølse og ost for 10. gang på den tur. Og så lige pludselig var den der - en Racoon - vaske daske bjørn. Man skulle tro nogen kendte dyreønske listen. Den prøvede at bryde ind på dame toilettet - de er ret snu og vældig lærenemme - På Cumberland island, var de kendt for at kunne åbne selv ting, der krævede koordinerede bevægelser af to hænder. Simon kom som sædvanlig meget tæt på kræet og fik et dejligt billede af fyren, som kiggede lige ind i linsen.

Efter aftensmaden tog vi på solnedgangs safarin kl. 17 på sumpen i 2½ time. 7 mennesker og en guide - sejlede ud af en kanal - godt ind i sumpen. Lå stille og fik vist og fortalt og tid til at spørge. Derefter længere ind i den smukke sump - og så lå vi stille mens vi nød solnedgangen og fuld månens overtagels i ½ time. Sikke en masse fantastisk lyde - vi fik afklaret at den flok stor gryntende grise vi kunne høre var the pig-frog - Den har et meget sigende navn, selv om vi ville nægte at den han udpegede kunne sige så meget. Og så var de en anden lille bitte sort frø, der kunne tale meget højt også men hvor lyden var mere skrap. De kæmpede om at dominere lydbilledet - Det var en fantastisk oplevelse. Vi sejlede tilbage i fuldmåne skin på cypresserne og deres troldehår af "annanas" - Her er det svært at tage gode billeder når båden sejler og det er næsten mørkt - men eventyrligt er det da :)


Vi kørte overstadige hjem i mørket - og spiste boller, ost og .. ja gæt selv ...

Ja også slutter jeg med endnu en nuttegris - vaskefætteren, efter han adstadxigt var kravlet op i træet og inden han lagde sig til at sove.... Måske var det en hun, for det var ihvertfald dametoilettet den ville ind på :)

Jeg beklager de mange billeder og de få ord, men de sidste slår altså bare ikke til.