Det er farligt !!! Altså for aligatorerne. (Billederne aligator mor + hendes to unger - De ligger i kanten af det åbne vand - et par meter fra hinanden) 
Denne dag tog vi på kano tur i Okefenokee sumpen.
Efter at have ledt efter Hennings nøgler i ½ time, tømt hotelværelset og al bagagen og opgivet at finde dem, kørte vi igen til sumpen 30 minutter derfra.
Vi lejede straks kanoer - fandt Hennings nøgler i madpakke tasken fra dagen før ;) - Den havde vi ikke tømt - og kom i bådene. Vi ville padle ud på Chesser Praie via dagturs trailen (se evt. billeder fra i går) - spise frokost derud og padle hjem på 3 timer.
Henning og Simon delte kano og Thomas sad bag i min - han havde sejlet noget i kano sagde han, så det var jeg helt tryg ved.
Vi blev advaret at udturen var ret smal (BIlledet: Der faktisk hul igennem) og at vi ville passere 2 moder aligatorer med unger på vejen. De ville formentlig hvæse af os, men hvis vi fortsatte roligt forbi dem, ville der ikke ske noget. Desuden skulle vi have redningsveste i kanoerne, men behøvede ikke have dem på for man kunne bunde alle steder i sumpen - og under spagnum laget på ca. 40 cm var der rent sand. Men de skulle med ud jvf. sejladssikkerheds myndighederne.Der var kun to steder på vores rute, hvor man frivilligt skulle stå ud - alle andre steder ville man blive våd ( - og så var der jo lige 'gatorene - de er skøre om foråret -- sagde de....
Så det var med lidt kriller i maven vi satte ud. Henning og Simon først - i fin stil forøvrigt. Og ja "sejlrenden" var smal... Og det viste sig at Thomas - ikke havde begreb skabt om at styre en kano effektivt. Han var vandt til sø transport, hvor der er god tid til at dreje. Så fra min plads i forenden forklarede jeg ham, så hvordan man skulle gøre og han begyndte at prøve sig frem, mens jeg gjorde mit foran, for at undgå at sejle ind under buskene. (Noget kan man jo udrette fra forpladsen om end med noget utraditionelle padel-tag f.eks. på tværs af kanoen :) ) 
Pludselig begyndte Simon at vinke vildt med armene - jeg vidste med det samme at nu passerede vi mor-gator nummer 1 - Thomas bemærkede ingenting - dybt optaget af at prøve at dreje kanoen til den side hvor gatoren lå.... Jeg himlede op og gator ungen - som jeg pludselig så - dykkede 1 lille meter foran os - Endelig gik det op for Thomas at han udviste dårlig trafik kultur og vi fik i fællesskab drejert"kajakken" - og kom helskindet fordi Fru moder - som jeg vil sværge på skulede særligt ondt til os. (På billedet ses Simon og Henning ved Gator mor 1 på vejen tilbage - denne gang er der overskud til at tage billeder)
Den næste mor passerede vi listende forbi inde i kanten af buskene på den MODSATTE side af sejlrenden. Men det var en herlig oplevelse. Også lå vi ellers der - gled frem af en spejlblamk sejlrende, med mærkelig vækster at kigge på, og underlige kvak lyde at lytte til - det var vildt...Vi så flere fiskende Great Egret - smukke stor hvide fugle. Cameraet blev brugt meget flittigt.
Ved enden af sejlrenden krydsede vi kanalen billedet: (Der hvor skiltet står er det eneste naturlige sted, hvor man ikke får våde fødder) og sejlede lidt tilbage og ind på Chesser parie... Der var helt gult af den flydende kødædende plante blærerod (den indkapsler mikroskopiske dyr i blærer på roden og optsger dem (spiser dem?) - Det er et syn og en oplevelse jeg ikke kan beskrive - det eneste velkendte var en lille stillings krig mellem Simon og Henning. Thomas udmærker sig ved at kunne holde mund og kigge - en egenskab jeg sætter overmådelig pris på når jeg færdes i naturen - og som jeg faktisk også besider (selv om man ikke skulle tro det :)) Han var en helt fin båd makker. Simon og Henning kan også godt, men når Simon først føler sig generet eller trådt på er det slut med stilheden. Det skyldtes vist at han var ved at være sulten.
Vi så alt for tidligt syntes jeg et lille tårn og en flydende plastik platform, med tag og spisebord. Her lagde vi til, trak kanoerne på "land" og pakkede maden ud....
(På billedet ses Henning ved bordet. Læg mærke til den mørke klat ude i vandet bag ham) Vi så lige pludselig en som godt ville gøre os selskab. Han var den største vi havde set tidlig - gad vide om han er blevet fodret af nogen - eller og han blot lige skulle checke om vi opførte os ordentligt.
Han valgte heldigvis at svømme væk igen - Jeg ville ikke have brudt mig om at dele platformen med ham.
Også sad vi ellers og nød, mad stilhed (efter Simon HAVDE spist og var begyndt at læse) - Der var toilet på platformen viste det sig - ... jo smukt var der. Dersværre skulle vi være i Atlanta samme aften (6-7 timer kørsel) , så vi vendte snuden hjem... (på billedet er Simon og Henning på vej væk fra platformen, som ses bagved) Turen tilbage var lige så smuk, moder gatorerne lige så interessante, men eftersom Thomas havde fået lært at styre, blev det knapt så spændende. 
Vi var opkogte da vi kom i land - godt det ikke var i juli - Så var vi døde af varme. IS, masser af KOLDT vand og airconditionen i bilen reddede os - og så vendte vi snuden mpd Atlanta.

Det sidste sump billede viser den håndgravede kanal, som blev lavet i forsøget på at dræne sumpen. Heldigvis lykkedes det ikke.
Vi kørte på små veje for at se "landet" georgia - Det kaldes fersken landet, men vi har ikke set en eneste fersken plantage, VI identificeret Pecan-nødde plantager (Altså hvordan de ser ud) Men de andre - næ... Jordnødderne har vi heller ikke set noget til... Men vi så faktisk ved at tage småvejene nogle marker, kæmpe vandingsanlæg, småbitte forfaldne byer og et enklet hus på hjul
- Simon fik en lang filosofisk og videnskabelig snak med Thomas som tidsrejser, men kede sig aligevel så meget at han brugte en del tid til at lege med det nye camera - så derfor slutter vi med et selvpotræt af ham....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar