Næste morgen begav vi os først ned i Luray huler. Det var smadder flot. De største huler i bjerg kæden, med fint lys installeret og en guide til at vise rundt, der fortalte historier om hvad de enkelte formationer kunne ligne.
Vi gik rundt i en time - med nye syn hele tiden - fantastisk oplyst (hvilket gav anledning til de grønlige belægninger på nogen af formationerne - alger kan nemlig gro i kunstlys - egentlig fandtes kun hvide og gulligt røde (rust) formationer. 
Simon gik forrest i flokken, Henning hang i en bagerste halvdel for at følges med mig - og jeg gik allerbagerst sammen med 2-3 andre fototosser - der jo helst tog billeder af formationerne UDEN folk på :)Jeg viser her en række billeder. Tro mig jeg har smidt 9/10 ned under dårlige og viser kun et fåtal af de eksponerede.
(første billede: Simon og Henning i første kammer, Andet billede: En helt fantastisk spejl sø, Treide billede: Formationen hedder juletræet - og fjerde billede: de tre vise mænd, Femte billede er af en tilfældig af hulerne - ovre til højre kan I se stien og den flok jeg hang efter hele tiden,
sjette billede: Hulens højeste formation - læg mærke til folkene ovre til venstre,
Syvende billede; I den ene hule havde de installeret et el-orgel som brugte udvalgte tapper til orgel piber, ved at slå på dem - her ses en sådan tap, men dingenot til anslag - den er afkortet for at stemme.
De spillede en ret smuk melodi for os. Ottende billede: stedets ønske kilde, niende billede: der er andet end alger der kan gro ved kunst lys)
Det var P....koldt og regnede den dag - så vi bestemte os til at holde os i lavlandet og få spist nogen af de 400 miles på en interstate landevej inden vi ville "nyde" bjergene. Først spiste vi dog vores mad lige op og ned at hovedvejen og en kirkegård (de fylder sjældent meget og er tilsyneladende lagt hvor man nu kunne bære kisten hen :)) Huset bagerst i billedet (det hvide) var hovedpersonen i en vigtig manøvre i borger krigen - en dristig sydstats general og hans gående kvaleri (de var kendt for at kunne bevæge sig meget hurtigt) afskar nordstaterne ved at smadre broen lige ved det hvide hus- få timer før Yankierne nåede frem. Vi har ikke overblik over borgerkrigen endnu - men der er mindesmærker og vigtige historiske steder over hele østkysten - og mentalt er der stadig nord og sydstater ... Det er absolut noget man må forholde sig til herovre.
Da vi endelig kørte op i bjergene var det så koldt og blæsende at vi kørte og kun bevægede os ud af bilen een gang fra kl. 14 til vi lejede os ind på et motel oppe i en lille pasby, med 2 country stores og et spise sted... Ret hyggeligt - ret Country (Country musikken stammer faktisk fra disse bjerge - og slog kun an i hele USA ved et tilfælde. Under en radio transmission af noget helt andet (jeg husker ikke hvad) blev hovedpersonen syg - og pianisten, som skulle spille til - hentede sin gamle onkel der tilfældigvis var med (formentlig for at se hvordan sådan noget foregik) Han kunne den slags country musik der er en blanding af Irsk/skots folkemusik og bortløbne slavers musik - og Han spillede og sang i en time - og country var på vej til at blive et hit :) - Det er sandt!!!.
Den del af highwayen vi skulle køre på nu gik på kanten af et højt og frodigt plateau med gårde og skov. Det var umådeligt smukt med den ene grønne ager efter den anden. Vi kom også tæt nok på en hønsegrib til at kunne få et billede af den... De er vældigt smukke når de hænger i luften og cirkler - 
Lige inden vi gik i hi - besøgte vi en af de ældre møller i bjergene. Stedet er en slags Hjerl hede i sæsonnen, men den var altså ikke startet - smuk var den dog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar