Vi valgte at køre videre nord på af 75'eren indtil vi kunne "skrå over" til interstate 81, som vi jo egentlig skulle køre på. Vejen så rimelig ud på det nyindkøbte kort :)Det viste sig at være en svingende smal meget smuk vej - nogenlunde på størrelse med de asfalterede skovveje omkring Silkeborg og Ry. Vi så små næsten glemte landbrug - masser af dårligt holdt huse og en del perler. Det var en meget smuk tur. Jeg sad ved rattet og regnede ud at vil skulle køre mindst 6 timer på disse veje, hvis det blev ved på den måde. Det gjorde det heldigvis ikke - vi kom på en fin 4 sporet vej - desværre blev udsigten også dårligere :)
Virginia er fantastisk smuk - grønne bakker/bjerge. Smukke gårde, masser af køer og man kan se det hele fra interstaten (hernede i georgia har de plantet træer langs alle interstaes, så man ikke ser andet end træer)
Det var en smuk varm forårs lørdag, sådan en hvor man ordner græsslå maskiner og rydder op i hvaen mens det hele dufter omkring en. Og det gør de også i Virginia (det gør man ikke i Georgia - man er jo knapt gået i hi) Jeg følte jeg rejste tilbage i tiden til da påskeliljerne blomstrede sidst og det spæde forår brød igennem.
Efter mørkets frembrud kørte vi over grænsen - til Maryland og famlede os i mørke frem til Poolsville. Klokken 20 lørdag aften var vi fremme.
Det var endnu en gang som at komme hjem, at ankomme hos familien. Joel, Gayl og Rachel og Abigal - De to første lignede sig selv gevaldigt meget, og de to sidste havde de samme hoveder, men de var rykket en hel del højere op siden vi sidst så dem :)
Simon nød især deres hund og 2 katte. Han savner jo Jerry en del.
Lige til sidst: I Virginia kører de så pænt at vi blev helt forskrækkede. De holder fartbegrænsningerne, de overhaler kun (ingen "innerhalinger" ) og de holder afstand, så det må være meget svært at opnå et harmonika sammenstød :) MEN De har selvfølgelig også deres lille dobbeltmoral:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar