mandag, april 03, 2006

Kirsebær blomster i Washington DC.



Vi sov længe - spiste og skyndte os til byernes by - Eller magtens by. Lars M. foreslog mig at vi skulle have en metafor om det gamle Rom med os, når vi så denne by. (Billedet tv: udsigt til washington monumentet og th. 3 gange Tjørnehøj)

Jeg havde ingen ide om hvor stort området omkring det hvide hus og alle mindesmærkerne var, inden vi tog afsted, så da Joel spurgte til om vi havde noget mod at gå - blev jeg godt nok forbavset. Men det er stort - vi traskede rundt i cirka halvdelen og det tog 3 hele timer. (billedet viser Simon ved Washinton monumentet og det hvide hus i baggrunden - Så kan I se afstanden)

Vi var der lige i kirsebær blomst sæsonen og i Washinton er det mondænt og MEGET udbredt at plante kirsebær. Vi så et stort villakvarter, hvor der var plantet hvide kirsebær langs alle vejene. De var snart 80 år gamle - og nåede sammen over vejene. Umådeligt smukt. Lige så smukt som nysne på en stille dag. (Billeder: Kirsebær træ og Jefferson memorial fra den anden side af søen)

"dillen" kom af at den japanske regering gav amerika en hel masse til at plante i området ved mindesmærkerne for ... ja .. mange år siden. Siden er de blevet plantet alle vegne - man ser dem også i alle nye ville kvarterer - Whasington og kirsebær træer hører sammen.

De som er inde i byen er lyserøde. Det var et fantastisk syn, selv på en grå vejrs dag med køligt vejr. Vi kunne nu fint holde varmen med alt det trasken rundt - Smukt, interessant og med en fantastisk guide, der virkelig kunne svare på vores dumme spørgsmål, om alt fra præsidenter og borgerkrig til fugle arter og madvaner. JO Joel var kommet på arbejde.

Se blot billederne taget på vores pink (kortet) rundtur Først via Rosevelts mindesmærket, med 4 afdelinger for hver periode han var valgt til.

Så til Jefferson memorial (rund i toppen) over Whasinton monumentet i midten (den store obelisk - bygget før og efter borgerkrigen (man kan set er kraftigt farve skift 1/3 oppe på monumentet - det var der man stoppede da krigen udviklede sig) (til venstre ses monumentet og det hvide hus (småt tv. for monumentet) og til højre ser I Udsigten fra monumentet mod Capitol hill (senatet og kongress), samt nedenfor: udsigten stik modsat forbi mindes-mærket for 2. verdenskrig over spejlbassinet til Lincoln memorial)

Vi fortsatte videre forbi mindes-mærket for de faldne i 2. verdenskrig, langs spejl bassinet op mod Lincoln memorial, hvorfra både Mertin Luther (I have a dream) og Forest Gump talte :) -

Det var bevægende at gå langs den sorte granit mur - fyldt med ingrvarede navne på de savnede og faldne i Vietnamkrigen. Det er et smukt mindesmærke. Det billede jeg har valgt at tage med er lidt usædvanligt, men dejligt livsbekræftigende. Fulgene nød foråret og det tiltrængte bad på den fælles vandpyt badeanstalt.

Turen sluttede med mindes mærket for Korea krigen - Mindes mnærket er lavet senere end Vietnam mindesmærket og har derfor valgt også at bruge en sort granit mur, dog uden navne men med ansigter fra billeder fra krigen indgraveret. Et smukt, men noget forstemmende og barsk mindesmærke, men vel ikke uden grund.

For at slutte prosaisk gik vi forbi en pølsebar inden køreturen hjem. Hjemme nød vi samværet med pigerne - mens Gayl stadig var på arbejde...

Ingen kommentarer: